OK sponsorat

Igen i år støtter SuperBrugsen Store Heddinge og OK Benzin med et stort, flot beløb. Denne gang på kr. 27.434,66. Pengene kommer ind, når der bliver tanket benzin eller diesel med et OK Benzinkort, som er tilknyttet Sierslev HK. Det er en nem måde at støtte det lokale foreningsliv på, og pengene er ganske enkelt uundværlige for klubben, fortæller formand Martin Nielsen.
Sierslev HK bruger bl.a. pengene på tilskud til den årlige håndboldtur til Dronninglund, hvor klubbens ungdomshold deltager hvert år.
På billedet ses brugsuddeler Steen B. Hansen og formand for Sierslev HK, Martin Nielsen.